Back to jobs
Aarhus, Denmark
2026-07-13
Ykasth Commodities
Nordics
Softwareingeniør
Role Description
**Algorithm Engineer / Quantitative Research Engineer (Power Trading)**
**Byg næste generation af algoritmisk power trading**
Hos Ykasth Commodities bygger vi en ny type energihandelshus.
I dag består vores forretning af dygtige og erfarne power tradere, som hver dag handler de europæiske elmarkeder og træffer komplekse beslutninger baseret på markedsindsigt og erfaring.
Nu ønsker vi at tage næste skridt.
Vores ambition er at kombinere det bedste fra
**human trading**
og
**algorithmic trading**
. Vi tror på, at de stærkeste resultater opnås, når erfarne tradere arbejder tæt sammen med avancerede algoritmer, machine learning og kvantitative modeller – hvor teknologi understøtter og forstærker menneskelige beslutninger.
Derfor søger vi en
**Algorithm Engineer / Quantitative Research Engineer**
, som skal være med til at opbygge vores algoritmiske handelsplatform og udvikle de modeller, der skal drive vores fremtidige handelsstrategier.
Erfaring med power trading er
**ikke et krav**
. Vi leder efter mennesker, der kan løse komplekse problemer, tænke analytisk og bygge robuste systemer. Har du en stærk baggrund inden for datalogi, matematik, statistik, AI, machine learning eller et beslægtet teknisk område, kan vi lære dig energimarkederne.
Du er måske nyuddannet med en kandidat- eller Ph.d.-grad, eller du har allerede et par års erfaring – det vigtigste for os er ikke antallet af år på CV'et, men dit talent, din nysgerrighed og din evne til at omsætte teori til løsninger.
**Er du nyuddannet, vil vi gerne have, at du vedlægger dit karakterudskrift sammen med din ansøgning og dit CV. Karakterer er ikke det eneste, vi lægger vægt på, men de giver os et godt indblik i din faglige baggrund og dine styrker.**
**Dine arbejdsopgaver**
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores tradere og udviklere om at:
* Udvikle statistiske modeller og machine learning-løsninger til energimarkederne.
* Bygge forecasting-modeller for priser, ubalancer og markedsadfærd.
* Designe og implementere algoritmiske handelsstrategier.
* Udvikle backtesting-platforme og simuleringsværktøjer.
* Analysere store datamængder fra markeds-, vejr- og produktionsdata.
* Optimere modeller med fokus på performance, robusthed og skalerbarhed.
* Bidrage til udviklingen af vores interne trading-platform.
**Vi forestiller os, at du**
* Har en kandidat- eller Ph.d.-grad i datalogi, matematik, statistik, machine learning, AI, fysik, økonomi eller et beslægtet teknisk studie.
* Er nyuddannet eller har nogle års erfaring – begge dele er interessante for os.
* Har stærke analytiske evner og interesse for algoritmer, data og modellering.
* Har erfaring med Python og gerne C\+\+, Go eller Rust.
* Har arbejdet med machine learning, optimering eller kvantitativ modellering gennem studie, forskning eller erhvervserfaring.
* Kan omsætte komplekse problemstillinger til praktiske løsninger.
* Er nysgerrig, ambitiøs og motiveres af at skabe målbare resultater.
Erfaring fra finans- eller energisektoren er en fordel, men ikke et krav.
**Teknologier**
Vi arbejder blandt andet med:
* Python
* Go
* TypeScript
* SQL
* Docker
* Git
* Cloud-infrastruktur
* Machine Learning
* Time Series Forecasting
* Large-scale Data Processing
**Det tilbyder vi**
* Muligheden for at være med til at bygge en algoritmisk handelsplatform fra bunden.
* Et lille, ambitiøst team med stor indflydelse og korte beslutningsveje.
* Tæt samarbejde med erfarne power tradere, hvor markedsindsigt og teknologi går hånd i hånd.
* Spændende tekniske udfordringer med stor forretningsmæssig betydning.
* Konkurrencedygtig lønpakke og attraktive ansættelsesvilkår.
**Om Ykasth Commodities**
Ykasth Commodities er et nyt europæisk energihandelsselskab med base i Aarhus. Vi handler på de europæiske elmarkeder og investerer målrettet i teknologi, automatisering og kvantitative modeller.
Vores ambition er at skabe en virksomhed, hvor software, data og handel går hånd i hånd – og hvor de bedste resultater opstår i samspillet mellem dygtige mennesker og avancerede algoritmer.
Hvis du brænder for algoritmer, data og komplekse optimeringsproblemer – og gerne vil være med til at bygge noget helt fra bunden – vil vi meget gerne høre fra dig.
Send venligst din ansøgning til Rasmus Eriksen på re@ykasth-commodities.com. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og afholder derfor samtaler løbende.
Har du tekniske spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Sebastian Godske på sg@ykasth-commodities.com.