Back to jobs
IBG - interaktiv borgerguide
Danish Nordics

QA Studentermedarbejder

Copenhagen, Denmark
2026-09-09

Role Description

Vi hjælper mennesker med at leve mere selvstændigt IBG eksisterer for at skabe dokumenterbar forskel i hverdagen for mennesker med særlige kognitive behov og for de fagprofessionelle, der støtter dem. Vores platform bruges på botilbud, i bostøtten og på dag- og aktivitetstilbud. Den giver borgere adgang til deres hverdag, fællesskaber og aktiviteter gennem touchskærme og en brugervenlig app. Den frigør tid hos medarbejderne til det, der virkelig betyder noget: menneskeligt nærvær og god faglig støtte. Det stiller høje krav til det vi bygger. Ikke blot teknisk men til brugervenlighed, tilgængelighed og stabilitet. Det er her du kommer ind. *Software er midlet. Effekt for borgeren er formålet. Din rolle som QA-medarbejder er at sikre, at det vi sender ud i verden, faktisk gør det vi lover.* Din rolle Som QA-studentermedarbejder bliver du en vigtig del af vores produktteam. Du arbejder tæt sammen med udviklere, product owner og designere om at sikre, at nye funktioner og rettelser fungerer som forventet — inden de når borgere og fagpersonale. Du bidrager til at gøre IBG's løsninger bedre. Og du lærer, hvad det i praksis vil sige at levere software, der bruges af mennesker der er afhængige af, at det virker. Dine primære opgaver • Teste nye features og ændringer i IBG-platformen og Borgerportalen • Udføre funktionel test og regressionstest • Teste centrale brugerflows fra start til slut • Teste løsningerne ud fra forskellige brugeres perspektiv — herunder borgere med kognitive og fysiske særlige behov • Identificere, reproducere og dokumentere fejl • Oprette tydelige bug reports i Jira med steps to reproduce, forventet resultat og faktisk resultat • Verificere rettelser og sikre, at bugs er løst korrekt • Teste på tværs af relevante browsere og devices (vi stiller de nødvendige enheder til rådighed) • Bidrage til tilgængelighedstest med fokus på WCAG-standarder — vi bygger løsninger til brugere med særlige behov, og det afspejles i vores kvalitetskrav • Bidrage til testcases og QA-checklister for centrale funktioner • Hjælpe med kvalitetssikring i forbindelse med releases • Have blik for usability og brugeroplevelser der ikke fungerer optimalt • Bidrage til løbende at forbedre vores QA-processer Hvem du er Du er i gang med en relevant videregående uddannelse, det kan fx være inden for softwareudvikling, IT, interaktionsdesign, kognitionsvidenskab eller et andet relevant felt. Du behøver ikke have erfaring med QA eller softwaretest fra tidligere. Det vigtigste er din tilgang og din nysgerrighed. Vi forestiller os, at du • Arbejder struktureret og detaljeorienteret så du fanger de fejl andre overser • Er nysgerrig og har lyst til at forstå, hvorfor noget ikke fungerer som forventet • Er god til at sætte dig i andre menneskers sted herunder brugere med helt andre forudsætninger end dine egne • Kan beskrive problemer klart og præcist, så udviklere kan handle på dem • Forstår at god software handler om både funktionalitet og brugeroplevelse • Har lyst til at lære om softwaretest, tilgængelighed og produktudvikling • Trives med at samarbejde på tværs af fagligheder QA, product, design og udvikling • Kommunikerer flydende på dansk i skrift og tale Det får du ud af det Vi tager din læring seriøst. Du er ikke her for at klikke igennem checklister — du er her for at forstå hvad god kvalitet i software betyder i praksis, og bidrage til den. Du opbygger konkret erfaring med • Softwaretest — funktionel test, regressionstest og end-to-end test • Tilgængelighedstest og WCAG-standarder i en reel produktkontekst • Bug reporting og brug af Jira som projektstyringsværktøj • QA-processer i forbindelse med releases og produktudvikling • Samarbejdet mellem QA, product og development i en agil organisation • Test på fysiske devices og tværs af browsere og platforme • Digitale løsninger der bruges af rigtige mennesker i deres hverdag *Du arbejder med et produkt, der faktisk gør en forskel. Det er ikke et øvelsesprojekt det er et ægte produkt, der bruges af borgere og fagpersonale hver dag. Det mærker du.* Praktisk Vi ved, at studielivet ikke er forudsigeligt. Vores forventning er 10–15 timer om ugen, men vi tilpasser os eksamenslæsning, projektperioder og andre studiehensyn. Det er et samarbejde, og vi ønsker at det fungerer for dig. Du er primært fysisk til stede hos os i Valby, men hybridmuligheder er mulige. Vi stiller alle nødvendige devices og testmiljøer til rådighed, du skal ikke selv skaffe hardware.

QA Studentermedarbejder

IBG - interaktiv borgerguide

Sign Up →