Back to jobs
Aarhus Municipality, Denmark
2026-10-06
CD Company of Scandinavia A/S
Danish
Nordics
Praktikant til full stack-udvikling og digitale forretningsprocesser
Role Description
**Er du studerende med interesse for full stack-udvikling og digitale forretningsprocesser?**
Vi søger en engageret praktikant, der kan binde vores digitale løsninger sammen med de daglige processer. Du kommer til at arbejde tæt sammen med de kolleger, der bruger systemerne.
Du indsamler deres behov og omsætter dem til løsninger, fra brugerfladen og helt ned i data og integrationer. Opgaverne er reelle, og de løsninger, du er med til at udvikle, bliver taget i brug i virksomheden.
I efteråret 2025 implementerede vi Microsoft Dynamics 365 Business Central i en tekstiltilpasset løsning. Siden har vi udviklet vores egne applikationer oven på ERP-systemet, og de understøtter i dag en stor del af de daglige arbejdsgange. Med fundamentet på plads er vi nu klar til en række optimeringsprojekter, hvor du kommer til at spille en aktiv rolle.
**Opgaverne vil bl.a. omfatte:**
* udvikling af nye applikationer og videreudvikling af vores interne portal.
* udvikling af integrationer og rapportering baseret på data fra ERP-systemet.
* samarbejde med brugerne, så systemet og de værktøjer, vi udvikler, bliver brugt bedst muligt.
* dokumentation og procesforbedringer.
Vi er i gang med at udvikle en kommunikationsplatform til vores leverandører og vi vil på længere sigt udvikle en til kunderne. Her får du indflydelse på både arkitekturen, arbejdsgange og den endelige løsning.
**DET TEKNISKE:**
Vores løsninger bygger på en Microsoft-baseret platform. Kernen er udviklet i .NET og vores webapplikation bygget i React.
Data fra Business Central synkroniseres løbende til vores egen SQL-database. Via API'er integrerer vi med eksterne partnere, fx fragtfirmaer, og det samme fundament bruges til overblik og rapportering.
Al vores kode ligger på GitHub. Vi arbejder aktivt med Github og al test og udrulning er automatiseret. AI er en integreret del af vores udviklingsproces. Vi bruger AI-værktøjer aktivt til kodning, review og problemløsning, og du lærer at bruge dem effektivt og ansvarligt. Du behøver ikke kende alle værktøjerne på forhånd. Du får erfaring med hele forløbet fra idé og analyse til en løsning i drift.
**OM OS:**
Vi er et lille, dedikeret team, der hjælper outdoor-brands med at udvikle og producere specialtilpasset beklædning – især inden for jagt. Vores styrke ligger i nørderiet: vi elsker at fordybe os i materialer, funktioner og detaljer, der gør forskellen ude i naturen.
I virksomheden har vi gode IT-kompetencer i form af en fuldtidsansat IT-arkitekt og en studiemedhjælper som begge kender virksomheden og selv har været i praktik ved CD Company. Så der er rum for både forretningsmæssig- og fagligudvikling i praktikken.
Hos os møder du en uformel atmosfære, hvor der altid er kaffe på kanden og snacks i skålene. Vi tror på, at de gode løsninger vokser frem i fællesskab, gennem åben diskussion og masser af energi.
**OM DIG:**
* er i gang med en relevant IT-uddannelse, fx softwareudvikling, datamatiker, IT-arkitektur eller lign.
* har kendskab til programmering og interesse for full stack-udvikling, API'er og integrationer.
* er interesseret i ERP-systemer og i, hvordan IT kan understøtte og forbedre forretningens processer.
* er nysgerrig på AI og moderne udviklingsværktøjer og har lyst til at bruge dem i praksis.
* trives med at arbejde tæt på brugerne og kan omsætte deres behov til tekniske løsninger.
* tager ansvar for dine opgaver og kan både arbejde selvstændigt og i et lille team.
**Opstart primo januar/start februar 2027**
**Kontakt:**
Daniel Castillo Nielsen
[email protected]
Klamsagervej 19B, 8230 Aabyhøj